Solceller om vinteren: Hvad producerer anlægget, når solen står lavt?

Mange solcelleejere åbner appen til deres inverter en grå dag i november og bliver overrasket over, hvor lille kurven er. Det er ikke nødvendigvis et tegn på, at noget er galt. Et solcelleanlæg i Danmark producerer langt det meste af sin strøm i sommerhalvåret, og i de mørkeste måneder er produktionen kun en brøkdel af det, du ser en skyfri dag i juni. Her er forklaringen på hvorfor, og hvad du selv kan holde øje med.

Solens vinkel og dagens længde

To ting styrer det meste af forskellen mellem sommer og vinter: hvor længe solen er oppe, og hvor højt den står på himlen.

Om vinteren er dagene korte. Solen står op sent og går ned tidligt, så der er simpelthen færre timer, hvor panelerne kan producere. Samtidig står solen lavt. Lyset skal derfor igennem et tykkere lag atmosfære, før det når panelerne, og en del af energien bliver spredt eller optaget undervejs. Den lave sol rammer også mange tage i en mindre gunstig vinkel, især hvis panelerne ligger fladt eller har en hældning, der er tilpasset sommersolen.

Dertil kommer vejret. Det danske vinterhalvår byder på mange overskyede dage, og selv om solceller også producerer i diffust lys gennem skyerne, er produktionen på en grå dag markant lavere end i direkte sol.

Kulde er faktisk en fordel

En detalje, der kan virke overraskende: solcellepaneler arbejder mere effektivt, når de er kolde. Varme sænker panelernes spænding, så på en varm sommerdag mister de lidt af deres effektivitet. En klar, kold vinterdag med sol giver derfor ofte en pæn produktion i de timer, solen er fremme. Det opvejer dog langtfra de korte dage og den lave sol.

Skygger bliver længere

Når solen står lavt, bliver skyggerne lange. Et træ, en skorsten, en kvist eller naboens hus, der ikke betyder noget om sommeren, kan pludselig kaste skygge på en del af anlægget om vinteren, måske i de få midt-på-dagen-timer, hvor produktionen ellers ville være størst.

Hvor meget en skygge betyder, afhænger af, hvordan anlægget er bygget op. Paneler er typisk koblet sammen i strenge, og i et traditionelt anlæg kan en skygge på ét panel trække produktionen ned for flere paneler i samme streng. Paneler har normalt indbyggede bypass-dioder, der begrænser tabet, og anlæg med optimeringsenheder eller mikroinvertere er bedre til at håndtere delvis skygge, fordi hvert panel arbejder mere uafhængigt.

Du kan ikke flytte solen, men du kan holde øje med beplantning. Hvis et træ er vokset siden installationen, kan det være værd at overveje en beskæring, så det ikke skygger for anlægget i vinterhalvåret.

Sne på panelerne

Sne er den mest synlige årsag til, at produktionen falder til nul. Et tykt lag sne lukker lyset ude, og så producerer de dækkede paneler stort set ingenting.

Ofte løser problemet sig selv. Panelernes glatte glasoverflade og hældning gør, at sneen glider af, når den begynder at tø, og paneler, der får lidt sol, varmes op og slipper sneen hurtigere. På flade tage eller anlæg med lav hældning kan sneen blive liggende længere.

Lad være med at kravle op på et glat tag for at skrabe paneler fri. Risikoen for fald er stor, og hårde redskaber kan ridse glasset eller beskadige rammerne. Den produktion, du vinder ved at fjerne sneen, er lille i de mørke måneder, og den står ikke mål med risikoen. Hvis panelerne kan nås sikkert fra jorden, kan en blød børste på et teleskopskaft bruges forsigtigt, men det er sjældent nødvendigt.

Snavs, blade og rengøring

Om efteråret samler panelerne blade, støv og fugleklatter. Regn skyller det meste væk, og for de fleste anlæg med en vis hældning er rengøring derfor ikke en fast vinteropgave. Blade, der bliver liggende i en kant, eller et lag mos langs rammen kan dog give skygge på dele af cellerne.

Hvis du vil gøre rent, så brug lunkent vand og en blød børste eller svamp. Undgå højtryksrenser, skrappe rengøringsmidler og ståluld, der kan skade overfladen. Og vent gerne til en frostfri dag, så vandet ikke fryser til is på panelerne. Du kan læse mere om, hvordan du vedligeholder dine solceller resten af året.

Sådan følger du produktionen

Den bedste måde at vide, om anlægget fungerer, er at følge med i tallene over tid. De fleste invertere har et display eller en app, der viser produktionen time for time, dag for dag og måned for måned.

Sammenlign med den rigtige periode

Den mest almindelige fejl er at sammenligne en vinterdag med en sommerdag. Sammenlign i stedet november med november året før, eller med de tal, installatøren gav dig for anlæggets forventede produktion måned for måned, hvis du fik sådan et overslag. Er produktionen markant lavere end samme måned tidligere, selv om vejret har været nogenlunde ens, er det et signal om, at noget kan være galt.

Hold øje med fejlmeldinger

Invertere viser typisk en fejlkode eller et advarselslys, hvis noget ikke virker, fx hvis forbindelsen til nettet er afbrudt, eller en streng ikke leverer strøm. En produktion på nul en dag uden sne er værd at undersøge. Kontakt installatøren, hvis fejlen ikke forsvinder af sig selv, og gå ikke selv i gang med de elektriske dele af anlægget.

Tjek også tallene fra elmåleren

Ud over inverterens egne tal kan du på Eloverblik.dk se de måledata, der er registreret for din adresse, fx dit forbrug time for time. Afhængigt af hvordan anlægget er målt, kan du også se, hvor meget strøm der er sendt ud på nettet. Det er nyttigt, hvis du vil se, hvordan dit eget forbrug passer med anlæggets produktion, men husk, at det kun er inverteren, der viser hele produktionen, fordi den strøm, du selv bruger med det samme, ikke passerer måleren.

Hvad du kan forvente frem mod foråret

December og januar er typisk de svageste måneder. Allerede i februar begynder dagene at blive mærkbart længere, og solen kommer højere op, så kurven i appen vil langsomt vokse igen. Et anlæg, der kun producerer lidt i vintermånederne, er altså ikke nødvendigvis et dårligt anlæg. Det, du skal holde øje med, er pludselige fald, fejlmeldinger og skygger, der ikke var der før. Resten er en naturlig del af at have solceller på breddegrader, hvor vinteren er lang og mørk.